PDF Udskriv E-mail

Julemærke konkurrenceregler

Konkurrencens formål er at få udfærdiget et julemærke, der ved sin udformning og farvesammensætning fortæller om en grønlandsk jul.

Besvarelsen af opgaven skal billedliggøres og vises i form af originalarbejde, der ikke tidligere har været offentliggjort  i form af enkelte eller flere tegninger eller malerier.

Præmie bliver: kr. 35.000,-

Vinderen får en særskilt aftale med Julemærkefonden.

Forslaget/-ne skal indleveres senest den 28. februar 2010.

Juullip Nipitittagaa
Den grønlandske Julemærkefond
Postboks 97
Aqqusinersuaq 9
3900 Nuuk

E-mail:


Almindelige betingelser:

Deltagelse:
Alle personer kan deltage i konkurrencen.

Besvarelsens karakter og omfang:
Besvarelser, der forbliver indsenderens ejendom, må ikke tidligere have været offentliggjort.

Malerier/tegninger m.v. må være A4 eller A3. Forslagene skal kunne transporteres eller fremsendes ad en normal postforsendelse.

Såfremt der indleveres materiale, som kræver særligt teknisk udstyr for at kunne fremvises må dette udstyr stilles til rådighed af indsenderen.

Tilmelding:
Tilmelding for deltagelse er ikke nødvendig, dog jf. annoncen i medierne.

Afleveringstidspunkt:
Materialet skal være Juullip Nipitittagaas bestyrelse i hænde senest den 28. februar 2010

Afhentningstidspunkt:
Alle ikke præmierede indleverede og skriftligt bekræftede forslag vil blive returneret til afsenderen snarest efter bedømmelsens afslutning og senest sidst i marts 2010.

Forsikring:
Bestyrelsen påtager sig intet ansvar for indsendte forslag, bortset fra under bedømmelsesperioden. Indsenderen må selv tegne en evt. forsikring for materialet.

Mærkning af forslag:
Indsendte forslag eller samtlige forslagsdele skal ved afleveringen/indsendelsen være mærket med et 6-cifret, vilkårligt valgt kendingstegn (ikke 6 ens tal).

En lukket, uigennemsigtig kuvert med kendingstallet skrevet udenpå, skal indeholde oplysninger om indsenderens navn og adresse samt evt. telefonnummer.

Ønsker en indsender i tilfælde af, at forslaget ikke præmieres at bevare sin anonymitet, eller at afhente forslaget, skal dette anføres uden på kuverten sammen med en kontaktadresse og evt. telefonnummer.

Deltagere må ikke afsløre deres identitet, inden konkurrencens resultat er offentliggjort.

Bedømmelse:
Bedømmelsen foretages af bestyrelsen af Den grønlandske Julemærkefond. Bestyrelsen afgiver sin bedømmelse senest sidst i marts 2010.

Bestyrelsen træffer afgørelse om uddeling og fordeling af præmier.
Bestyrelsen er dog bundet af en eenstemmig afgørelse til vinderen. I alle henseender har bestyrelsen den endelige afgørelse, bl.a. størrelse og antal af præmier og hvilket projekt der skal iværksættes til julemærket 2010 eller evt. forkastelse af alle indkomne forslag.

Et eventuelt ændringsforslag fra bestyrelsens side skal kunne accepteres fra kunstneren begrundet i tryktekniske eller farvemæssige årsager. De præmierede forslag skal kunne anvendes frit fra bestyrelsens side.

Præmiering:
Præmiesummen er på i alt kr. 35.000. Der uddeles 1 præmie fra den samlede sum. Førstepræmiemodtageren får en særskilt kontraktsaftale.

Præmien vil blive udbetalt efter marts 2010

Offentliggørelse:
Udfaldet af bedømmelsen offentliggøres af bestyrelsen, der træffer bestemmelse om i hvilket omfang, hvor og på hvilken måde julemærket skal offentliggøres.

Økonomi:
Til realisering af julemærket 2010 i færdig form igangsætter og gennemfører bestyrelsen selv viderearbejdet og står selv som økonomisk ansvarlig for gennemførelsen af projektet.

Afslutningsvis skal det anføres, at begrundet i specielle tryktekniske årsager kan bestyrelsen indhente konsulentbistand udenfor bestyrelsens kreds.

Tidspunktet herfor og i hvilket omfang afgøres alene af bestyrelsen.

Evt. forespørgsler til konkurrencen:
Forespørgsler vedrørende oplysninger kan rettes til Den grønlandske Julemærkefond.