Kronprins Frederik bliver protektor for Juullip Nipitittagaa / Den Grønlandske Julemærkefond H. K. H. Kronprins Frederik har sagt ja til at blive protektor for Juullip Nipitittagaa / Den Grønlandske Julemærkefond, som hvert år udgiver det grønlandske julemærke i Grønland og Danmark. Kronprinsens ja til at blive protektor for det grønlandske julemærke er begrundet i Kronprinsens kærlighed til Grønland og falder i naturlig forlængelse af, at H. K. H. Kronprinsesse Mary, er protektor for det danske julemærke. Med protektionen håber Fonden på et øget salg af det grønlandske julemærke og dermed øget overskud, der anvendes til gavn for grønlandske kulturelle formål og /eller til støtte af grønlandsk kunst og kunsthåndværk.
Det grønlandske julemærke er udgivet siden 1974, og Fondens bestyrelse har sæde i Grønlands hovedstad Nuuk. Fondens bestyrelse assisteres i sit arbejde af et støtteudvalg i Danmark. Det grønlandske julemærke 2009 præsenteres for offentligheden den 28. oktober i Nuuk og den 29. oktober i København. Kontakt: Formand for fondsbestyrelsen i Nuuk: Steen Jeppson (00299) 48 4738 Formand for støtteudvalget i Danmark: Morten Jørck (0045) 2360 1228 (efter kl. 16.00) Pressekontakt i dagtimerne: Henri Gorm Jensen (0045) 3644 0101 eller (0045) 4030 0909
|